DATO

søndag 8. juli
– lørdag 14. juli

2018

PRISER

Almindelig elev
–  4000 kr. pr. uge
(Inkl. kost, logi og undervisning)

(Tillæg enkeltværelse: 500 kr.)

Dagselev
3000 kr. pr. uge
(inkl. kost og undervisning)

Når du har tilmeldt dig, sender vi en mail med videre oplysninger om betaling.
Find tilmeldingsformularen nederst.

FØLG OS PÅ FACEBOOK

INFORMATION OG TILMELDING TIL
Grøntsager & grønne sager
8. juli – 14. juli 2018

I samarbejde med Praktisk Økologi


Sommerkursus for alle der ønsker at få jord under neglene, dyrke haven og blive selvforsynende med grønsager. Jyderup Højskole indbyder sammen med Praktisk Økologi til en uge i dyrkningens tegn. Vi skal have praktisk og teoretisk viden om grønsagsdyrkning, jordforbedring, kompost, frøsamling og haveredskaber og på en spændende tur ud og opleve to mindre jordbrug, drevet af unge landmænd og kvinder. Vi skal også have større perspektiver på hvordan jorden dyrkes og ejes og hvordan vi kan skabe en bæredygtig fødevareproduktion. Derudover vil der være tid til at nyde den smukke natur omkring højskolen og mødet med de andre haveinteresserede.

Om du er nybegynder, let øvet eller erfaren så kan du få meget masser af nyttig viden, gode tips og ikke mindst gode snakke med andre haveinteresserede.

Du er velkommen til at have børn med på kurset, men vær opmærksom på at der ikke er et decideret familiekursus med børneprogram og pasning. I det omfang de kan være med eller passe sig selv er de velkomne.

Brug en uge sammen med andre engagerede mennesker i smukke omgivelser på et slot ved skov og sø, med muligheder for sejle i kano, overnatte på tømmerflåden og tage en tur i sauna. Hele ugen igennem spiser du lækker mad fra vores køkken, der fokuserer på økologi og lokale fødevare, med mulighed for at være både vegetar og veganer.

PROGRAM:

KURSUSLEDER – NANA GERSTRØM ALSTED

Nana er uddannet sociolog, bestyrelsesmedlem i Mellemfolkelig Samvirke, medlem i nætværket af bæredygtige højskoler og har en særlig interesse for hvordan uddannelse og social forandring hænger sammen.
E-mail: nana@jyderuphojskole.dk

TILMELDING

VIGTIGT:  Det er et lovmæssigt krav at indtaste CPR-nummeret.  Hvis du ikke har et dansk CPR-nummer vil vi bede dig om at indtaste din fødselsdato (dd.mm.yy)