LINJEFAG

KURSER

Efterår 2017

  • 18 uger: 13. aug. – 16. dec.
  • 12 uger: 13. aug. – 4. nov.
  • 12 uger: 24. sep. – 16. dec.

Forår 2018

  • 24 uger: 7. jan. – 23. juni
  • 12 uger: 7. jan. – 31. marts
  • 12 uger: 1. april – 23. juni

Efterår 2018

  • 18 uger: 12. aug. – 15. dec.
  • 12 uger: 12. aug. – 3. nov.
  • 12 uger: 23. sep. – 15. dec.

Vil du hellere på et ophold af kortere varighed?
Kontakt os på info@jyderuphojskole.dk

FØLG OS PÅ FACEBOOK

SE UGESKEMA 2016

SÅDAN BOR VI 

Jyderup Højskole har til huse på slottet Sølyst, som emmer af gamle og gode historier. Ud over at have været lystslot og hjemsted for to komtesser i starten af 1900-tallet, har slottet været i brug som både drengehjem, kvindekrisecenter og senest som kunstner-residens. Slottets indretning fortæller således også dets historie. Værelserne har mange forskellige størrelser og vi bor alle under samme tag.

VÆRELSER

Der er få enkeltværelser, et enkelt trepersoners-værelse ellers er resten dobbeltværelser. I alt kan slottet huse 36 elever. Der er fælles bad og toilet på gangene. Der er hyggerum/ fjernsynsværelse med balkon, der har udsigt over Skarresø samt et bibliotek/arbejdslokale og et smukt undervisningslokale med terrasse.

I midten af slottet finder du foredragssalen, hvor vi holder morgensamlinger, koncerter og foredrag. På anden sal finder du vores elektroniske musiklokaler og studie.

Skolen har desuden et tidligere hotel, som ligger 200 meter fra hovedbygningen. Her er der 11 sovepladser fordelt på enkeltværelser med bad på gangen samt dobbeltværelser med eget bad. Bygningen rummer også et stort undervisningslokale og går til dagligt under navnet ‘Villaen’.

NATUREN OMKRING OS

Jyderup Højskole ligger for foden af Skarresø, og den omgivende skov indbyder til lange gå- eller cykelture. Du kommer helt tæt på naturen og kan let finde ro til tanker og inspiration.
Højskolen har en kano og 2 kajakker som må bruges på området imellem højskolen og Skarresø Camping. Resten af søen er fredet p.g.a. et ynglende ørnepar.

KØKKENET

Køkkenet på Jyderup Højskole laver enkelt, sæsonbevist mad tilberedt med masser af kærlighed! Vi laver mad vi kan lide, gerne sundt og “grønt” og med respekt for de gode danske opskrifter.

I køkkenet foretrækker vi årstidens råvarer, og vælger ofte økologisk og lokalt.

Da Jyderup Højskole en er højskole med politisk profil, har vi valgt at gå aktivt ind i kampen mod madspild. Dette har vi bl.a. gjort, ved at lave aftaler med de lokale supermarkeder.

Køkkenet fungerer også som et tilvalg til vores udlejninger, og laver gerne mad til større selskaber.

Er du vegetar, veganer eller glutenintolerant? Det er ikke noget problem. Du skal bare fortælle os det, så skal kokken nok sørge for at du får lækker mad og bliver mæt!

Vil du se hvad for noget mad vi spiser? – Følg vores køkken på instagram: @kokkenjyderuphojskole

KØDFRI MANDAG

Vi støtter desuden op omkring kampagnen “Kødfri Mandag”, der ved at reducere vores kødforbrug sparer en masse ressourcer. Studier har vist at til produktionen af bare et kilo oksekød bruges der 15.000 liter vand. Store arealer af Brasiliens regnskov fældes for at dyrke foder til de mange landbrugsdyr der opdrættes i vores del af verden. Alene til den animalske produktion bruger vi i Danmark et område på størrelse med Sjælland af Amazonas’ regnskov.

Vi har derfor altid 1 kødfri dag på højskolen, hvor du kan glæde dig til lækre vegetariske retter.