Kulturminister Joy Mogensen
besøger Jyderup Højskole

Søndag den 22. august afholder højskolen den årlige generalforsamling for skolekreds med valg til højskolens bestyrelse, og i den anledning har skolens forstander Gert Møller Jensen og skolens bestyrelse inviteret kulturminister Joy Mogensen til at indlede med en tale. Ministeren vil give sit blik ud over Kultur-Danmark lige nu og sit bud på unge menneskers møde med højskoleliv anno 2021. Gert Møller Jensen fortæller: ‘Vi er rigtig glade for at ministeren har takket ja til at komme til Jyderup. Vores efterårshold er kort forinden skudt i gang og vores nye elever vil selvfølgelig lytte med og måske tale lidt med Joy Mogensen efterfølgende.’

Det foregår udenfor på Sølyst, Sølystvej 2, og man er velkommen – Joy Mogensen taler præcis kl. 13.30, så kom i god tid.