Dansk sprog & kultur
Kurset Dansk sprog & kultur er tilrettelagt så alle kan være med, både nybegyndere i sproget, øvede og de der allerede har en stærk interesse i dansk sprog og kultur. Alt sker med den almene højskole og den smukke omkringliggende natur som ramme.
Jyderup Højskole har derudover fokus på at få elever med flygtningestatus i arbejde eller uddannelse efter endt højskoleophold. Vi har derfor aftaler med en række lokale firmaer om virksombesøg og adoptionsordninger, hvilket understøttes af målrettet undervisning i det danske arbejdsmarked.
Endelig deltager eleverne på Dansk sprog og kultur på fælles studietur, hvor alle skolens elever rejser rundt i Danmark og besøger kulturelle og historiske steder, som alle har eller haft stor betydning for landets udvikling og selvforståelse.
Oplev Danmark som højskoleelev
Kurset i Dansk Sprog & Kultur foregår på Jyderup Højskole, hvor man som elev også bliver en del af højskolens øvrige aktiviteter med morgensamlinger, aftenforedrag, musikarrangementer samt fælles-og valgfag.
Skolen rummer flere andre kreative linjer som du også får mulighed for at prøve kræfter med i de mange valgfag, hvor du kan vælge fag som fx: Kunst, Friluftsliv, Elektronisk Musik, Ukulele/Guitar/Klaver og Vævning. Der vil i løbet af et semester være forskellige samarbejdsprojekter med skolens øvrige linjer. Du vil desuden indgå i højskolens daglige liv, som udover linjefagets undervisning også indebærer morgensang, debatter, foredrag og koncerter. Du har også mulighed for at sejle i kano, overnatte i et træ eller tage en tur i sauna.
Højskolen har hjemme i et gammelt slot tæt ved skov og sø, kun en time fra København.
Linjefagslærer i Dansk sprog og kultur:
Anders Schreiner
Anders underviser i Dansk Sprog & Kultur, og er Cand. mag i dansk. Han er også ekspert i nyere dansk bondelitteratur, har tidligere arbejdet på Karen Blixen museet og Den frie udstillingsbygning.

Næste opstart
Forår 2021
25 uger – 4. jan. – 27. juni 2021
12 uger – 4. jan – 28. marts 2021
13 uger – 29. marts – 27. juni 2021
Efterår 2021
18 uger – 15. aug. – 18. dec. 2021
Forår 2022
24 uger – 9. jan. – 25. juni 2022
12 uger – 9. jan – 2. april 2022
12 uger – 3. april – 25. juni 2022