DATO
søndag 11. juli
– lørdag 17. juli
2021
PRISER
Almindelig elev
– 4500 kr. pr. uge
(Inkl. kost, logi og undervisning)
(Tillæg enkeltværelse: 500 kr.)
Dagselev
– 3500 kr. pr. uge
(inkl. kost og undervisning)
FØLG OS PÅ FACEBOOK
Kultegning og perception
Sommerkursus 11. juli – 17. juli 2021
Sommerkurset er for dig, som vil fordybe dig i tegningens verden i en hel uge. Vi skal arbejde med aflæring og det at se, for som man siger ‘at tegne er at se’. Vi fortolker og oversætter når vi tegner, for det handler om at kommunikere visuelt.
Tegning kræver tid og tålmodighed, men det kan være det mest afstressende og givende man kan beskæftige sig med. Vi vil arbejde med forskellige teknikker i løbet af ugen, såsom blindtegning og opstillinger, som udfordrer sanserne. Der kommer præsentationer af billedkunstnere, som arbejder med tegningen som medie og et historisk indblik i opstillingen som kunstneriske metode.
Vi tegner i store formater, og hvis vejret er til det, er vi udenfor med staffelier. De fleste øvelser bliver på tid for at afhjælpe angsten for papirets hvide flade. Kulstifter er vores primære tegneredskab, så husk at medbringe tøj derefter. Alle niveauer er velkomne på holdet – for alle kan tegne.
Program
Med forbehold for ændringer
Underviser – Billie Maya Johansen
