DATO

mandag 23. juli
– søndag 29. juli

2018

PRISER

Elev på nutidskunst
–  4000 kr. pr. uge
(Inkl. kost, logi og undervisning)

(Tillæg enkeltværelse: 500 kr.)

Dagselev
3000 kr. pr. uge
(inkl. kost og undervisning)

Når du har tilmeldt dig nederst på siden, sender vi en mail med videre oplysninger om betaling.

FØLG OS PÅ FACEBOOK

NUTIDSKUNST, VÆVNING & MALERI
Information og tilmelding


Fordyb dig i en af tre linjer, “Maleri”, “Nutidskunst” eller “Vævning”. Lær om kunsten i dag og arbejd med installation, konceptkunst og maleri eller frembring billeder med væven og få viden om materiale, historie og håndværk. 

På Nutidskunst lærer du om hvad kunst er i dag og arbejder bl.a. med installation, konceptkunst og maleri. Det er i høj grad processen og ikke på det færdige værk, der fokuseres på. Arbejdet med værkerne sker både individuelt og som samarbejde på holdet. Nutidskunst er åbent for alle, der er klar på at udfordre sig selv kunstnerisk og er anført af den altid inspirerende og energiske billedkunstner Anders Reventlov, som er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi.

På Vævning lærer du at væve! Vær kreativ med et 5000 år gammelt håndværk og skab noget konkret med dine hænder. Gitte Karlshøj er professionel væver og tekstildesigner, og hun vil i vævestudiet vise, hvordan man frembringer stærke billeder samt indføre i både materiale, historie og håndværket tradition.

På Malerskolen underviser billedkunstner Marianne Harton. Kurset er tilrettelagt for både begyndere, øvede og meget øvede. Undervisningen differentieres og holder et stærkt fokus på den enkelte deltager. Vi vil have fælles opgaver, vil vil tale om teknik og farver, om materialer og så skal vi naturligvis også male i lange baner. Der arbejdes med akryl, olie, akvarel, tempera og tegning.

Kurset er åbent for alle og er foruden kunst-undervisningen fyldt med morgensange, foredrag, udflugter, koncerter og ikke mindst rigtig god mad lavet af sunde og grønne lokale fødevarer. (Mulighed for at være vegetar, veganer og glutenfri)

Glæd dig til en spændende og koncentreret uge smækfyldt med nye oplevelser, inspiration, fordybelse, kreativ udfoldelse og dejlige mennesker.

KURSUSLEDER – ANDERS REVENTLOV

Anders er uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi 2004-2009. Har malet graffiti siden 1996. Anders Arbejder med en ide om at tegning kan være skrift, og med udgangspunkt i de mexicanske muralisters tankegang om kunsten, som noget der skal være tilgængeligt for den brede befolkning.

E-mail: anders@jyderuphojskole.dk

KURSUSLEDER – POUL-HENRIK JENSEN

Udover at have det øverste ansvar for skolen, underviser Poul-Henrik i kulturledelse og er gennemgående ved skolens morgensamlinger.

Poul-Henrik er 56 år og elsker at undervise og fortælle. Han er uddannet som diplom journalist og læser historie. Han har arbejdet inden for fagbevægelsen, politik, kunst & musik og har en højskolebaggrund fra blandt andet Esbjerg Højskole, Sdr. Felding Højskole og Engelsholm Højskole (forstander).

E-mail: ph@jyderuphojskole.dk

UNDERVISER – GITTE KARLSHØJ

Gitte Karlshøj, født i 1954, medstifter af Vævere i Vestsjælland. Gitte fortæller om sig selv: – “Som 17-årig købte jeg min første væv og har siden da identificeret mig som ‘væver af Guds nåde’!”
Gitte har opbygget et professionelt vævestudie på højskolen, hvor hun på de lange kurser underviser i valgfaget vævning.

UNDERVISER – MARIANNA HARTON

Marianne har sit eget værksted og atelier på Frederiksberg. hun er autodidakt, og har deltaget i utallige kurser og været på kunstskole i Bayeren,  De sidste ni år har hun undervist i sit eget atelier, arrangeret kurser på Fanø, Langeland, Skagen i Italien og Portugal.

TILMELDING

VIGTIGT:  Det er et lovmæssigt krav at indtaste CPR-nummeret.  Hvis du ikke har et dansk CPR-nummer vil vi bede dig om at indtaste din fødselsdato (dd.mm.yy)